tirsdag den 13. marts 2012

For sent til release

Tirsdag d. 13. marts kl. 16:59:

Så er det jo idag der er release på Stonewall IPA'en fra Croocked Moon Brewing ved Søren Parker Wagner.
Stonewall IPA'en er opkaldt efter den amerikanske officer, Thomas Jonathan "Stonewall" Jackson, og ham kan I lige få brush'et op på her: http://da.wikipedia.org/wiki/Stonewall_Jackson. Altid fedt når øllet har en gedigen baggrundshistorie :D
Braget af releasefesten kan høres over hele vesterbro, da det afholdes på Fermentoren på Halmtorvet. Og her sidder jeg, som så mange gange før, bag en bardisk, på arbejde i lønmodtagerens og øllets tjeneste. Men så snart klokken slår 20, er jeg den, der er smuttet - afsted for at give jer, der ikke kan nå at smage denne nye killing i ølkuldet som en af de første, et par skrevne stemningsbilleder om oplevelsen!

.......

Senere:

Samme dag kl. 20:50:

Så nåede jeg endelig frem til øl-destinationen! Omgivet af gode mennesker (den søde bartenderinde Mette, Søren (ejer af bar og fader til øllen in question) og Bo Fønss, Linux-server-mager (han arbejder med sin hobby og får penge for det!) og så er han også en dygtig øldrikker/nyder) sidder jeg nu og NYDER en fantastisk Stonewall IPA - og hvilken ophøjet fornemmelse! Nu er det her jo ikke ratebeer og skal slet heller ikke være det. Det er bare min helt egen smagsoplevelse, der beskrives uden fancy-pancy superlativer :)
Kender I det når en IPA fylder munden med en frisk smag af gran, og derpå lægger den øde? Godt. Kender I så også det, når IPA'en violate'r din mund med humle, så du nærmest dør af tørst, inden du kan nå at bede om et glas vand? Stonewall IPA'en er en perfekt blanding af disse to følelser - den er hård som sten, men den smager så dejligt friskt at man ikke kan lade være med, at bede om at blive stonewalled én gang til!

Og her til sidst vil Søren Parker Wagner gerne skrive et par ord:

"I aften har været en aften hvor man kan mærke interessen og essensen fra mikrobrygverdenen der har opsøgt krogene af øluniverset. Så tak til alle der har været her... Det har været fantastisk!!!"

Tak for en ny, yderst værdig øl til verden, Søren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar